Jeg har været meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle lave dette indlæg, men jeg har altid været ærlig omkring hvad jeg føler, og derfor synes jeg kun det er passende at sætte ord på hvad jeg oplever.
Jeg bor i en forholdsvis lille by (heldigvis flytter jeg meget snart og det glæder jeg mig meget til). Snakken går hurtigt og til tider på en uægte måde. Jeg har haft denne "modeblog" (skriver sådan da jeg absolut ikke selv mener jeg er modeekspert) i over 1½ år og har altid været glad for den. Blogging er min hobby og jeg har fået rigtig mange fede oplevelser takket være bloggen, såsom forskellige model jobs. Jeg har også mødt en masse fede og spændende mennesker og det sætter jeg stor pris på. Jeg har udviklet mig på mange måder- både rent stilmæssigt, men har også fået sat nogle forskellige ting i perspektiv.
Jeg bevæger mig ud i et farligt område lige nu og det er jeg godt klar over. Jeg håber ikke jeg fremstår som en utaknemmelig tøs og vil gøre klart, at jeg sætter pris på mine faste læser og at dette indlæg egentlig ikke har noget med jer at gøre som sådan. Og at alle der læser med som selv har en blog, på en eller anden måde forstår hvad jeg prøver at sige. Jeg føler bare det er nået et kritisk punkt og har fyldt rigtig meget, mere end det burde, og derfor er jeg nød til at udtrykke mine frustrationer. Dette indlæg er mere målrettet imod en specifik og forholdsvis lille gruppe mennesker.
Jeg har altid gået til grænsen med ting- om det er mine holdninger, måden jeg udtrykker mig selv på, eller de private billeder jeg har lagt ud. Det lyder måske naivt, men jeg har altid gjort hvad jeg har lyst til, uden altid at overveje hvad bagsiden kunne være. Inklusiv bloggen. Med en blog, og det tror jeg i alle kan genkende, gør man sig selv sårbar. Man stiller sig op offentligt og det giver rig mulighed for kritik.
Mht promovering af bloggen, har jeg faktisk intet gjort. Jeg har taget enorm meget afstand fra det at promovere mig selv som bloggere. De som er venner med mig, ved godt hvor stille jeg har gået med det. Jeg har hverken skrevet eller lagt links op min facebook med bloggen, for at give et eksempel. Det er ikke noget jeg råber højt med. De eneste som jeg rent faktisk har fortalt jeg har en blog, er mine nærmeste venner og familie. Jeg ville have at de som læste bloggen, var dem som rent faktisk synes at jeg var sjov at følge, synes jeg havde et interessant udtryk eller hvad det nu kunne være. Jeg vil ikke invitere ydligere til nysgerrige lokale som bare ville "stalke".
Da jeg begyndte at få flere og flere faste læser, viste jeg godt det kun var et spørgsmål om tid før folk (som ellers ingen interesse har i mode/blogs) opdagede at jeg bloggede. Jeg var bare ikke klar over, det ville have den udvikling som den har haft, især når jeg har været meget stille, eller mere, decideret tavs omkring det, rent offentligt. Jeg er klar over at folk kan lide at snakke- dog synes jeg ikke, det at have en blog, giver ret til de ubehagelig ting jeg har oplevet.
Jeg er ikke flov over min blog og er virkelig taknemmelig for jer som følger med og nyder bloggen. Jeg har bare, især de seneste måneder, oplevet nogle virkelig grimme ting pga. bloggen. Nogle af mine oplevelser grænser til at kunne betegnes som chikane. Og hvor er det dog nedern. Jeg er også virkelig frustreret omkring de fordomme jeg oplever- jeg vil ikke kun kendes som "hende med bloggen". Jeg er Line Andree, hende som blandt andet interessere sig for mode og tøj. Jeg er meget mere end det- men det kan jo ikke altid ses på bloggen, da denne blog ligesom har et tema der hedder mode. Jeg kan umuligt være den eneste som oplever dette?
Jeg er, for at sige det ligeud, godt træt af folk som intet mere interessant har at snakke om i denne by. Jeg er også godt træt af de decideret ubehagelige og upassende henvendelser jeg får. Jeg synes det er tarvligt. Jeg har intet gjort der godkender disse handlinger. Hvor blev almindelig høflighed og respekt af?
Jeg bliver selvfølgelig ved med at blogge, men dette var bare nået et punkt hvor jeg ikke længere kunne forholde mig i tavshed. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt noget jeg har laft ud- jeg kan 100% stå bag ved det jeg har skrevet og delt af billeder. Og sådan vil det blive ved med.
Er jeg den eneste blogger som har oplevet en virkelig ubehagelig bagside ved at have en blog? Jeg vil endelig gerne høre om der er andre derude som også har haft lignende situationer. Og igen, tak til alle jer dejlige læser som følger med da i har en oprigtig interesse i mine indlæg, min modeholdning og hvad der ellers kan være som fanger jer. I gør kun denne hobby sjovere!
