Jeg har været meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle lave dette indlæg, men jeg har altid været ærlig omkring hvad jeg føler, og derfor synes jeg kun det er passende at sætte ord på hvad jeg oplever.
Jeg bor i en forholdsvis lille by (heldigvis flytter jeg meget snart og det glæder jeg mig meget til). Snakken går hurtigt og til tider på en uægte måde. Jeg har haft denne "modeblog" (skriver sådan da jeg absolut ikke selv mener jeg er modeekspert) i over 1½ år og har altid været glad for den. Blogging er min hobby og jeg har fået rigtig mange fede oplevelser takket være bloggen, såsom forskellige model jobs. Jeg har også mødt en masse fede og spændende mennesker og det sætter jeg stor pris på. Jeg har udviklet mig på mange måder- både rent stilmæssigt, men har også fået sat nogle forskellige ting i perspektiv.
Jeg bevæger mig ud i et farligt område lige nu og det er jeg godt klar over. Jeg håber ikke jeg fremstår som en utaknemmelig tøs og vil gøre klart, at jeg sætter pris på mine faste læser og at dette indlæg egentlig ikke har noget med jer at gøre som sådan. Og at alle der læser med som selv har en blog, på en eller anden måde forstår hvad jeg prøver at sige. Jeg føler bare det er nået et kritisk punkt og har fyldt rigtig meget, mere end det burde, og derfor er jeg nød til at udtrykke mine frustrationer. Dette indlæg er mere målrettet imod en specifik og forholdsvis lille gruppe mennesker.
Jeg har altid gået til grænsen med ting- om det er mine holdninger, måden jeg udtrykker mig selv på, eller de private billeder jeg har lagt ud. Det lyder måske naivt, men jeg har altid gjort hvad jeg har lyst til, uden altid at overveje hvad bagsiden kunne være. Inklusiv bloggen. Med en blog, og det tror jeg i alle kan genkende, gør man sig selv sårbar. Man stiller sig op offentligt og det giver rig mulighed for kritik.
Mht promovering af bloggen, har jeg faktisk intet gjort. Jeg har taget enorm meget afstand fra det at promovere mig selv som bloggere. De som er venner med mig, ved godt hvor stille jeg har gået med det. Jeg har hverken skrevet eller lagt links op min facebook med bloggen, for at give et eksempel. Det er ikke noget jeg råber højt med. De eneste som jeg rent faktisk har fortalt jeg har en blog, er mine nærmeste venner og familie. Jeg ville have at de som læste bloggen, var dem som rent faktisk synes at jeg var sjov at følge, synes jeg havde et interessant udtryk eller hvad det nu kunne være. Jeg vil ikke invitere ydligere til nysgerrige lokale som bare ville "stalke".
Da jeg begyndte at få flere og flere faste læser, viste jeg godt det kun var et spørgsmål om tid før folk (som ellers ingen interesse har i mode/blogs) opdagede at jeg bloggede. Jeg var bare ikke klar over, det ville have den udvikling som den har haft, især når jeg har været meget stille, eller mere, decideret tavs omkring det, rent offentligt. Jeg er klar over at folk kan lide at snakke- dog synes jeg ikke, det at have en blog, giver ret til de ubehagelig ting jeg har oplevet.
Jeg er ikke flov over min blog og er virkelig taknemmelig for jer som følger med og nyder bloggen. Jeg har bare, især de seneste måneder, oplevet nogle virkelig grimme ting pga. bloggen. Nogle af mine oplevelser grænser til at kunne betegnes som chikane. Og hvor er det dog nedern. Jeg er også virkelig frustreret omkring de fordomme jeg oplever- jeg vil ikke kun kendes som "hende med bloggen". Jeg er Line Andree, hende som blandt andet interessere sig for mode og tøj. Jeg er meget mere end det- men det kan jo ikke altid ses på bloggen, da denne blog ligesom har et tema der hedder mode. Jeg kan umuligt være den eneste som oplever dette?
Jeg er, for at sige det ligeud, godt træt af folk som intet mere interessant har at snakke om i denne by. Jeg er også godt træt af de decideret ubehagelige og upassende henvendelser jeg får. Jeg synes det er tarvligt. Jeg har intet gjort der godkender disse handlinger. Hvor blev almindelig høflighed og respekt af?
Jeg bliver selvfølgelig ved med at blogge, men dette var bare nået et punkt hvor jeg ikke længere kunne forholde mig i tavshed. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt noget jeg har laft ud- jeg kan 100% stå bag ved det jeg har skrevet og delt af billeder. Og sådan vil det blive ved med.
Jeg bliver selvfølgelig ved med at blogge, men dette var bare nået et punkt hvor jeg ikke længere kunne forholde mig i tavshed. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt noget jeg har laft ud- jeg kan 100% stå bag ved det jeg har skrevet og delt af billeder. Og sådan vil det blive ved med.
Er jeg den eneste blogger som har oplevet en virkelig ubehagelig bagside ved at have en blog? Jeg vil endelig gerne høre om der er andre derude som også har haft lignende situationer. Og igen, tak til alle jer dejlige læser som følger med da i har en oprigtig interesse i mine indlæg, min modeholdning og hvad der ellers kan være som fanger jer. I gør kun denne hobby sjovere!
Hej Line!
SvarSletDine ord er som taget ud af min mund.
Har selv en blog, som jeg altid har holdt "hemmelig" for klassekamerater osv. Som du selv skriver er det kun min familie og nærmeste der har vidst det. Nu er den blevet "større", så nu ved hele min omgangskreds det efterhånden og der skete nemlig det jeg også gruede for. Folk forstår ikke helt pointen med bloggen, synes måske det er lidt halv underligt og skriver derfor irriterende kommentarer. Dog sjældent stødende, men kommer nu stadig med små spydige bemærkninger der gør det lidt mindre fedt at være blogger!
Så min kommentar var mest for at sige, at det er du ikke ene om og jeg er glad for at du også forstår hvad man mener, når man fortæller folk at man ikke har lyst til at promovere sin blog! Tak for et dejligt ærligt indlæg.
Jeg er fuldkommen enig! Bare fordi man har en blog, som handler om mode, betyder det dog ikke at man kun ved noget om det! Vi ved faktisk meget mere end det!
SvarSletMen som sagt er det værste når folk gør grin eller når folk kommer med åndsvage udtalelser omkring den. Hvis de synes det er så underligt at have en blog, hvorfor bliver de så ved med at gå ind på blogs og kigge på dem?
Det er fordi de ikke har et liv og har behov for at gøre grin af andre!
LINE DU GØR ET GOD ARBEJDE OG DET SKAL DU BLIVE VED MED! OG VI STEMPER DIG IKKE, SOM BLOGGEREN!
jeg ELSKER din blog, og kan ikke få nok af den. jeg har ikke selv en blog, men går meget op i mode, så jeg kender godt når folk siger(jeg kan som regl fornemme det)at de ikke tror jeg går op i andre ting. og som Thomas hapka siger, hvis de syntes det er så dumt, hvorfor læser de så dine ting. jeg glæder mig altid til dine nye indlæg, så blev ved med det du gør, for du er god til det. love to you!
SvarSletAnonym (#1)- Tak for dine rigtige fine ord. Det er dejligt at vide jeg ikke er den eneste som render rundt med de samme følelser omkring dette. Jeg kan stadig ikke helt vende mig til når bekendte bringer bloggen på banen- jeg får bare den der "Hvordan ved du jeg har en blog?!" og kan ikke helt forholde mig til det. Kan egentlig bedre forholde mig til når jeg møder helt fremmed mennesker som viser sig at være læsere- det er nemlig ret hyggeligt!
SvarSletThomas- Årh tak sveske. Tak for dine søde ord- og du har ret. Forstår ikke hvorfor folk læser med hvis de alligevel ikke synes om bloggen?
Anonym (#2)- Hvor er du bare sød. Det glæder mig at høre der er folk derude som oprigtigt nyder bloggen og det jeg ligger ud. Og ja, det er som om at man bliver opfattet som selvglad og ensidig hvis man går op i mode, og det er jeg træt af! Men tak igen, dejligt med forståelse og fedt du er så glad for bloggen :)
Hej, og tak for det ærlige indlæg. Jeg har også selv en blog, og jeg har egentlig ikke fortalt det til nogen, da jeg ikke synes at min familie skal læse den. Jeg ved godt at det er fjollet, for hvorfor skulle jeg ellers blogge hvis folk ikke må læse det??? Jeg synes bare at det bliver for personligt hvis man både kender mig privat og også læser min blog. For på en måde så får jeg jo mine tanker ud på bloggen.
SvarSletJeg er en meget privat person. Derfor er det måske igen lidt underligt at jeg har en blog. Men jeg føler lidt at hvis min familie læser bloggen, kommer de til at se mig på en helt anden måde. Ligesom dig har jeg temaet mode (men også lidt andet, som billeder af hvad jeg har lavet i dag ect.), og jeg vil ikke have at de ser mig som den person. Ligesom dig skal de ikke se mig som mode-freak, da jeg har et navn.
Faktisk, så hver eneste gang jeg sidder og blogger, lukker jeg fanen ned hvis der kommer nogen forbi. Det er måske lidt mere ekstremt end med dig, men det er lidt som om det er pinligt. Derfor undgår jeg også emnet, hver eneste gang der er nogen som snakker om det. Da en veninde sagde gennem hele klasselokalet. "Hey, jeg har set din blog", sagde jeg "okay" og skyndte mig at gå. Jeg vil ligesom dig heller ikke stemples som hende den underlige der blogger.
Wow, det blev en lang kommentar om mig, men jeg skrev den ikke for at tage opmærksomheden. Jeg skrev den fordi du skal vide at du ikke er den eneste der har det sådan.
Jeg håber det bliver bedre, og at det at være blogger vil blive mere normalt på (selvom man ligesom jeg bor i København).
(jeg har valgt at være anonym, da jeg ikke vil have at min familie, venner, ect.) finder ud af det her. :)
xx
Hej Line.
SvarSletJeg forstår dig udmærket. Jeg lukkede faktisk min blog ned for to dage siden fordi jeg følte mig for udsat. Jeg har ikke fortalt nogen i familien (ikke engang kæresten) at jeg bloggede, fordi jeg frygtede hvad de ville synes. For 14 dage sagde min søster følgende til mig: 'Hah du skal se hende den her dumme pige fra 1.g som er begyndt at lave sin egen blog, så kan ALLE bare følge med i hvad hun laver, hun er så selvcentreret og ligger billeder ud af sig selv hele tiden. Til grin'. Ups! Så har man på ingen måder lyst til at fortælle sin familie det vel?
Men jeg synes du gør et fantastisk job, og specielt når du får noget ud af det som model-jobs o.lign. Så keep going :) Men det er sgu svært hvad man skal gøre.
Jeg føler mig lidt mere fri og let om hjertet ved ikke at skulle blogge og tænke på hvem af min omgangskreds der evt. skulle falde over min blog og ikke ville accepterer det.
kh.
Anonym (#3)- Tak for din støtte. Jeg kan egentlig godt forstå de mange som holder det helt skjult, selv fra de nærmeste. Der er et vis stigma der hører med (af en eller ande virkelig underlig grund) det at være blogger og det er slet, slet ikke fair.
SvarSletMen jeg er nu mere åben omkring min blog end du er- jeg er ok med at venner og familie ved jeg har den og evt. følger med. Jeg er nu mere ked af den meget negative omtale jeg som person har fået ved at have bloggen. Den har desværre skabt enormt meget interesse omkring hvem jeg er personligt og privat- for eksempel bliver mine venner spurgt omkring mig af bekendte. Det synes jeg er virkelig ubehageligt.
Det er som om da jeg blogger, er jeg blevet en eller anden meget spændende person og mit privatliv (som ikke er på bloggen) er blevet meget interessant for folk som personligt ved hvem jeg er, da vi bor i sammen by og har fællesvenner. Jeg synes det overskrider mine grænser. Og også de enormt ubehagelige og grimme henvendelser jeg har fået, det er mere det, som gør mig vred og frustreret. Men fedt du vil dele dine tanker her! :)
Josephine- Årh en træls kommentar. Jeg kan virkelig godt forstå din beslutning, især efter sådan en situation har opstået så tæt på dig.
Jeg er ked af du er blevet så truet at du er blevet nød til at lukke din blog. Men jeg kan sagtens forstå det, og håber virkelig det er den rette beslutning du har truffet. Men håber også du stadig vil følge med os andre, så vi ikke bliver helt alene :)
Det er virkelig svært, det med at blogge. Det er altid modtageren som bestemmer budskabet i sidste ende- og tja, kan selvfølgelig godt se hvordan folk kan tolke os bloggere som selv centreret mennesker, men for helved, vi er jo nød til at ligge billeder ud, for at give et realtistisk udtryk af vores stil!
Jeg har nu blevet meget opmærksom på hvordan jeg eksponere mig selv via bloggen. Og alle jer som har kommenteret har bidraget til en sund diskussion hvor vi kan få lov til at ytre vores frustrationer. Fedt siger jeg bare!
Du er en af de mest autentiske ladies jeg længe har set. Bor selv i en provins (flygter inden længe til Staden), og folk har altid travlt med alle andre end dem selv! Det er noget så simpelt som misundelse, og hvor er det forfærdeligt og utrolig snæversynet.
SvarSletSynes det er cool at du er så ligefrem - og det giver folk endnu mere at snakke om. For at spice med en lille qoute fra vores danske drenge, Nik & Jay, "bare had mig, det gør mig mere berømt" - I know, sørgeligt - er kvoteringen i sig selv, men det er så sandt, så sandt.
Jeg kan personligt bladre igennem din blog og blive grøn af misundelse, men på den der fascinerende måde. Du står ved hvem du er og er rave-lækker- det er fedt!
Hej Line
SvarSletEr ikke en der kommenterer normalt, men her kunne jeg ikke holde mig væk.
Jeg læser din blog dagligt, og er en lokal (dog minus alt det dumme)- så forbeholder mig retten til at være anonym :)
Jeg kender følelsen alt alt for godt, det er når man bor i så lille en by, bliver man bare den "underlige" eller hende der skal udhænges så snart man stikker bare lidt ud. Snakken går hurtigt her..
Har også min egen blog som jeg har været ved at lukke et par gange, efter den både blev kendt på min skole, blev diskuteret vældigt meget, fandt ud af at min kæreste læste med, og selv svigerfamilien havde været inde forbi. Det var bare over min grænse, eftersom jeg bare prøvede at gå stille med dørene. Ville bare have at mine veninder kunne læse med hvad jeg gik lavede, og at jeg kunne læse den selv om et par år for sjov.
Det er desværre blevet alt for seriøst, og alt for mange "tætte på" (som i dem fra byen) følger med, så nu er jeg desværre nødt til at skrive med filter, og kan ikke lægge alt ud længere som jeg tidligere ville..
Hej Line.
SvarSletJeg synes at din blog er rigtig fed!
Jeg følger tit med i den, og holder øje med dit tøj, men i den grad også med i det du skriver. Jeg tror folk skriver sådan nogle ting af jalousi, og fordi de måske ikke kan acceptere dig for den du er..
Derimod synes jeg at du skal vide at selv om der er et par mennesker der ikke kan lide den, er vi hundredevis af mennesker der elsker den og synes det du gør er super fedt!
Jeg synes også det er godt at du gør folk opmærksomme på at det irritere dig.
Jeg har lært en ting i løbet af mit liv der har hjulpet mig - 'glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt'
Håber du kunne bruge se pointen i det!
Igen - mega fedt arbejde du laver her på bloggen!
Knus, Ida
Anna- Mange tak for dine ord. Jeg er glad for at høre der nogle som har gode ting at sige! Selvom jeg nu ikke er stor tilhænger af vores helt egen Nik og Jay, er der ingen tvivl om udsagnet passer. Hehe. Og det fik mig virkelig til at trække på smilebåndet, så tak for det ;)
SvarSletAnonym (#4)- Det er helt ok, og er glad for du alligevel vil bidrage, anonym eller ej :) Godt at vide jeg ikke er den eneste som går og oplever disse ting. Jeg er ked af du også har oplevet nogle dumme ting mht din egen blog. Håber da stadig du bliver ved med at blogge, ligegyldig de ubehagelige oplevelser, hvis det at blogge er det du vil!
Anonym (Ida)- Tak for din kommentar. Er rigtig glad for du nyder bloggen, og ja, det kan sagtens være, det har med jalousi eller lignende at gøre, men det er jeg rigtig ked af. Jeg har ikke startet denne blog for at gøre nogen misundelig, blot at dele min egen personlige smag. Det ærger mig at visse mennesker har det sådan som de har, men altså, det kan jeg desværre ikke rigtig gør for. Jeg ønskede bare at dele min kærlighed for mode og diverse andre ting med andre!
Mht "glasset halvt fyldt"- du har fuldstændig ret. Så meget som det kan gå mig på og frustrere mig, synes jeg stadig at det gode ved bloggen opvejer det dårlig. Rigtig meget endda. Og det er derfor jeg fortsætter med at blogge. Jeg nyder at blogge, det er blevet en hobby for mig og er glad for de fede oplevelser, de spændende og inspirerende mennesker jeg har mødt, og de fine faste læser jeg har. Det vil jeg ikke give op, bare fordi der er et par sure æbler som prøver at ødelægge dette for mig :)
TIL ALLE- Tak for jeres fine ord! Hvor er det rart at vide der er mange derude som synes godt om hvad jeg laver og følger med da de har en oprigtig interesse i hvad jeg lægger ud. Tak!
Søde Line, det sutter røv at have en blog og bo i Kolding. Jeg kunne ikke være mere enig. Hold da op hvor har folk bare INTET at gå op i. I passer jeres hobby, jeg passer min - end of discussion. Kan ikke forstå hvordan det kan være så svært at holde sin kæft medmindre man har noget godt, eller i det mindste konstruktivt, at sige - men det kan det åbenbart.
SvarSletjeg forstår hvad du mener Line. Jeg har dog aldrig oplevet nogle ubehagelige episoder, især fordi min blog er lille og ukendt (hvilket er rart på en måde) og jeg går også selv stille med dørerne, da jeg skriver meget personligt om de folk der er omkring mig. Det er virkelig vigtigt at stå ved det man skriver, og derfor synes jeg det er virkelig ærgerligt at folk skal være så chikanerende imod dig!
SvarSletJeg fik næsten et helt chok da jeg startede med at læse indlægget, for jeg troede du skrev at du ville nedlægge bloggen. Heeeeldigvis ikke! Jeg vil bare sige jeg er glad for din blog og jeg er glad for den du er, og jeg stempler dig bestemt heller ikke som 'hende bloggeren'
Jeg forstår heller ikke hvorfor folk har sådan et behov for at rakke folk ned der fx har en blog. Det er som om, at mediet er alt for nyt og fremmed for folk i de små byer - der skal der næsten ingenting til, før de snakker. Det tror jeg, der er rigtig mange bloggere der kender! Også mig selv :)
SvarSletwww.eyecandy-blog.com